Sved på panden og ømme ben!

I sidste weekend var jeg ude og bestige et høøøøjt bjerg.. eller ved ikke om det er lidt overdrevet beskrevet, men puha det var hårdt!
Her i Quebradas, ligger der helt oppe i bjergene et vand-reservat inde i regnskoven. Alt vandet i San Isidro kommer derfra, så det er utrolig vigtigt for byen. Min værtsmor er faktisk den, der står for, at finde frivillige der vil arbejde der, og hun organiserer aktiviteter for dem osv.. Hun har derfor fortalt mig en hel masse om stedet

Selvom jeg synes, at jeg efterhånden har set nok regnskove og burde kende dem ud og ind, så fik jeg at vide af en masse mennesker, inklusiv min familie, at det kunne jeg bare ikke gå glip af! De snakkede alle om, hvor flot der var, og hvor stor en oplevelse det ville være for mig at se.. Hmmm hvad gør man så, man er selvfølgelig et godt eksempel og siger ja tak! Det var nu heller ikke helt forfærdeligt hehe:)


Der er kommet en ny frivillig, en pige fra USA, som også arbejder på skolerne. Så vi tog derop sammen. Hun er en rigtig sød pige, så det var rart at have nogle at følges med. Der er 4 km derop, lyder ikke af så meget, men det foregik op ad bakke hele vejen! Stejl bakke, vil jeg lige have lov til at tilføje! Men vi stod tidligt op, og drog afsted med højt humør:) Da vi endelig nåede derop, tog faktisk kun 50 min, var vi stolte over vores bedrift så tidligt om morgenen! Men.. hvad vi ikke vidste var at det bare blev værre fra nu af.. Det var der jo ingen der havde overvejet at fortælle os, eller også have de glemt det med vilje.. Vi fik et kort og begyndte at trave. Det var skam en flot flot skov, hvor floden går igennem hele skoven, så der var en dejlig afslappet lyd under hele turen. Vi fulgte stierne rundt og det gik ganske udmærket. Men det var dog noget besværligt, at gå på disse såkaldte stier.. De andre regnskove jeg har besøgt har været meget turistvenlige, lette at bevæge sig rundt i, med store stier og endnu større skilte.

Vi så disse mega seje sommerfugle, der er gennemsigtige med røde pletter.

Vi besluttede os for også at tage den længste rute, det skulle vi aldrig have gjort.. Det var en meget meget meget stejl vej, da regnskoven ligger oppe af bjerget. Det tog virkelig lang tid, og jeg overdriver ikke! Det var så stejlt at vi var nødt til at stoppe op flere gange, selvom jeg nu var bagtroppen hele vejen... Der kunne jeg mærke hvor dårlig form jeg er i! Det var nærmest pinligt..
Men da vi endelig kom derop var udsigten altså også til et 12-tal:) Der var rigtig smukt, så vi tog os lige en slapper inden turen nedad. For hvad vi ikke havde overvejet var, at det var endnu svære at komme ned end op.. Da de ikke havde bygget trapper, var det en glat mudder sti blandet med blade, vi skulle følge. Der var intet at holde fast i, så vi måtte bruge grene og hvad vi nu ellers kunne finde til at støtte os med. Vi faldt begge to på numsen et par gange.. Man skulle godt nok holde tungen lige i munden for ikke at falde konstant! Men vi kom ned og vi overlevede!:) Det tog fem timer i alt og mine ben gjorde ondt i flere dage efter! Men vi gjorde det!

Idag har vi holdt Suyens fødselsdag, da hun fyldte 8 år. Hele familien kom til frokost, så det blev fejret med masser af gaver og en meget stor kage:) Imorgen tager jeg med to andre frivillige til Úvita strand, den ligger kun 1½ time herfra, så vi kommer hjem samme dag. Det bliver måske min sidste strandtur her i Costa Rica, underligt at tænke på, så den skal nydes gevaldigt:)

Lidt billeder af byen

Floden i Quebradas

Kirken i Quebradas

Udsigten på vej til skole

Den lokale købmand

Skoleprojekt med brug for håb

Forleden dag fik jeg taget nogle billeder på skolen Quebradas. Synes lige jeg ville dele dem med jer, så i kan få et indtryk af hvordan der ser ud :)

Engelsk lokale

Det her er engelsk lokalet eller.. Det er faktisk deres fællesrum, en aula, hvor de mødes når der er forsamlinger, arrangementer osv... Eller hvis det regner, laver de idræt derinde.. Så der er meget gennemgang og de bliver nogle gange forstyrret. Angélica, engelsklæreren, ønsker rigtig meget sit eget lokale, hvor hun kan have sine egne ting, og hvor de ikke bliver forstyrret. Derfor har hun taget kontakt til en organisation i Costa Rica, hvor hun kender chefen.. De er faktisk ved at bygge et lokale til hende lige nu. Organisationen har været så fantastisk at betale for det, da skolen jo ikke har nogen penge. Men organisationen kan kun betale for bygningen og ikke for maling, gulv osv.. Så det skal hun selv betale for. Det kan hun naturligvis ikke, så hun leder efter sponsorere og jeg håber at hele mit hjerte, at hun finder nogle der kan hjælpe hende. Nu er hun nået så langt med projektet, at det ville være en skam at stoppe nu.

En lille morgenbøn

I starten af hver time beder de, og i engelsk foregår det naturligvis på engelsk. Fik lige taget et billede af bønnen. Den til venstre er den korte udgave og er den første og anden klasse siger. Hvorimod de ældre elever tager den til højre, som er noget længere. Jeg synes stadig, at det er lidt underligt, at de beder med eleverne i starten  af hver time.. I Danmark ville det jo være bandlyst hehe :) Men jeg kigger pænt på imens.

Escuela Quebradas Arriba

Dette her er den lille skole oppe i bjergene. Der er en anden bygning, lidt mindre lige overfor. Der foregår det meste af deres undervisning, men i denne bygning har de engelsk, og et lille køkken. Udsigten er altid smuk heroppe fra :)

Amor amor amor

Vil lige fortælle jer en lille sød historie fra igår på skolen:)

Igår var jeg på skolen Morazon. Til sidst var jeg i en fjerde klasse som jeg ikke havde været hos før. Efter jeg havde været ti minutter i klassen, kom der en pige op til mig med et brev... Det var fint pyntet med et glimmerhjerte udenpå. Brevet var fra fire af pigerne i klassen - et ægte kærlighedsbrev! :) Der stod nemlig i brevet hvor meget de elskede mig!!! Mega sødt men også lidt sært, da jeg jo ikke rigtig kendte dem;) Men det er da skønt, at de synes jeg er interessant hehe :) Det gjorde mig i hvert fald i rigtig godt humør:)
Af nogle andre piger, men i samme klasse, fik jeg er rigtig flot hjemmelavet flettet armbånd og nogle karameller:) Uhmmm - endnu en grund til at blive lærer hehe :) Eller måske var det mere, på grund af det lyse hår hehe :)

                   

Kærlighedsbrevet

Forsiden af kærlighedsbrevet

Idag var jeg på Skolen i Quebradas. På et tidspunkt sad jeg og klippede nogle små sedler ud, som læreren havde bedt mig om. Der sad en lille dreng foran mig og han spurgte, om han måtte få resterne af papiret. Selvfølgelig måtte han det, og efter et par minutter, havde han lavet en rigtig fin papirsblæksprutte til mig:) Hvor er det skønt med kreative børn! 

Fin papirsblæksprutte

Fin de semana

Vil lige fortælle jer lidt om mine weekender her i Quebradas, har jo allerede haft tre af dem - vildt at tiden går så stærkt!

Udsigten fra haven

Den første weekend jeg var her, var jeg sammen med familien. Brugte nærmest hele dagen på at lege med Suyen (datteren i huset på 7 år). Vi malede blandt andet vores hænder gule og sorte og satte aftryk på papir. Så legede vi gemmeleg og tegnede en masse tegninger :) Om søndagen tog jeg med familien hen til moderens del af familien og mødte en masse søskende, nevøer, niecer mm. - formentlig lidt af det hele ;) Der spiste vi frokost alle sammen (ris med kylling!). Derefter spillede jeg Wii med børnene, det var lettest at falde i snak med dem.



Sidste weekend var jeg med Maria og Julia på Manuel Antonio strand. Det var deres sidste weekend her i Costa Rica, så den blev nydt gevaldigt i det gode vejr. Jeg har været der en gang før, men der var stadig fantastisk smukt!

Suyens hånd

Igår blev jeg vækket af en voldsom banken på taget klokken seks om morgenen! Havde regnet med at sove længe, da jeg normalt står tidligt op, men det blev der ikke noget af.. Da de havde vandskade på taget, så faderen og sønnen var igang hele dagen for at ordne det. Og de undskyldte for banken, men de blev nødt til at starte tidligt, for om eftermiddagen regner det altid her, så det skulle jo helst ordnes inden regnen. Så fair nok, selvom jeg blev lidt morgengnaven! :)
Resten af dagen blev brugt på at slappe af - det er hårdt at gå i skole hehe! Og så legede jeg lidt med Suyen igen, tror hun synes det er herligt at jeg gider at lege ;) Idag havde vi også familiefrokost, men hos os istedet. Tror måske det er en tradition de gør hver søndag, vildt hyggeligt.
Selvom jeg ikke har lavet så meget i denne weekend, og der ikke er så meget at lave efter arbejde, så synes jeg at tiden flyver afsted! Nu har jeg kun fire uger tilbage - det jo helt fjollet! :)

Caimito, meget sød og snasket frugt

Men det bliver rart at komme hjem igen! Og er ved at bliver godt træt af ris.. Her får man nemlig ris to gange om dagen.. og har nu fået det i tre måneder! Også selvom der er kartofler eller pasta, så får man lige en skål ris til.. forstår det ikk.. Maden er meget ensformig og ikke yderst interessant, men det har de mest fantastiske frugter, og så er de dobbelt så store end dem derhjemme :)

Har efterhånden smagt nogle underlige ting, det synes jeg er herligt. Har blandt andet smagt en frugt man putter mayonaise på og den smager lidt af artiskok.. Så har jeg smagt manzana de agua (vand æble), som er et aflangt æble som egentlig bare smager af vand. Har også fået en frugt man putter salt på og mango i saltlage.. hmm ikke min favorit! De har selvfølgelig de bedste mangoer (uden salt), papayaer og bananer. Platanos er noget de spiser utrolig meget her, det ligner en kæmpe banan, men den smager ikke af banan. Så kan man koge den eller stege den, når den er kogt smager den ikke af noget, hvorimod hvis man steger den smager den af kage - uhmm det er guf, men lidt sært at få til aftensmad hehe :)
Så har de et hav af sødt brød og søde kager, det har jeg fået til morgenmad et par gange. Har nu to gange til dessert fået is med gelatine/gelé! Det bliver godt nok aldrig min favorit, nippede pænt til det og lod det stå... Ups, men det var godt nok ikke lige mig, men isen var god :)

Gelatine med is!

Det sjovt at smage en masse nye ting, selvom der er lidt for mange ris :)

Skolelivet

Det går stadig godt her i Quebradas, det er efterhånden længe siden, i har hørt fra mig, så vil lige opdatere lidt.
Nu er jeg også kommet hen på skolen Morazan, så nu er jeg på to skoler. Det fungerer ret godt, og er sjovt at følges med nogle forskellige lærere. Jeg er tre dage på skolen Morazan og to dage på skolen Quebradas. Og der er lige langt derhen, tager omkring 20 min at gå. Morazan skolen er størst og der går ca. 350 elever, mens der kun går knapt 100 elever på skolen i Quebradas. Også en gang om ugen, tager jeg med engelsk læreren op til den lille skole i bjergene, hvor der kun går 6 elever.
På den nye skole er lærerne også rigtig søde og undervisningen er spændende. Nogle gange er jeg med til undervisningen og andre gange kigger jeg bare på. Men synes begge dele er interessant og giver mig en masse erfaringer. Forleden var jeg med til at rette engelsk opgaver, og har også været med til at undervise dem og til at hjælpe dem med deres opgaver. Det var rigtig skægt og meget udfordrende. De kan ikke særlig meget engelsk, selvom de har det fra første klasse af, så jeg måtte forklare mig på spansk.. Det gik nogenlunde og de forstod for det meste hvad jeg sagde:)
Selvom eleverne nogle gange larmer og ikke gider høre efter (det kan nok ikke undgås), glæder jeg mig utrolig meget, til selv at blive lærer. Det er så spændende bare det at kigge på og se hvordan de forskellige lærere underviser og takler problemerne på.