¡Adiós Casa de Pan!!!!

Saa var det sidste dag paa boernehjemmet! Jeg havde koebt balloner til alle boernene, for dem plejer de at synes er sjove :) Det syntes de ogsaa idag! Jeg pustede saa mange balloner op, at jeg naesten ikke havde mere luft tilbage, hehe :) De hyggede sig meget, og de loeb alle rundt og sagde "fiesta fiesta" - for balloner plejer man jo at have til fester, hehe :) Saa min sidste dag var rigtig god, men ret trist tilsidst. I hvert fald for mig! Det var underligt at sige farvel til dem og jeg kommer godt nok til at savne dem. Det var ikke alle boernene der havde lyst til at sige farvel, og det maa ogsaa vaere underligt for dem, at der hele tiden kommer nye mennesker ind og ud af deres liv. Men Anita, en pige paa 7 aar, som jeg har leget rigtig meget med, ville gerne sige farvel :) Hun var vidst lige saa trist som mig, og da vi sagde farvel kiggede hun paa mig og sagde: "Mi amiga siempre" - "Min veninde for altid"!!! Det var godt nok soedt! Men jeg har vaeret rigtig glad for at vaere i Casa de Pan :)



Boernehjemmet udefra :)



Paola :)



3 skoenne piger! Ezlyn, Paola og Anita :)

Nicole :)

Saa kom jeg endelig op at se vulkanen her i byen :) Da der var lidt skyer, var udsigten ikke den store, men man kunne da se krateret :) Det var rigtig smukt!

Vulkan Irazú

Vulkan!!! Næsten da...

Idag tog jeg en dag fri fra arbejde, for at tage op og se en vulkan tæt på San José, sammen med en pige fra Danmark der også arbejder på projektet. Det er hendes sidste uge her, og hun ville gerne nå at opleve en vulkan inden sin hjemrejse.
Vi stod meget tidligt op for at tage en bus til San José, da der er utrolig meget trafik, da de ingen motorveje og ingen toge har, tager det meeeget lang tid at komme fra Cartago til San José!

Vi tog op og så Vulkanen Poás, som ligger i Alejuela. Det tog cirka to timer fra San José. Vi havde begge to glæder os utrolig meget, da denne vulkan skulle være utrolig smuk og let at bestige - vigtig pointe;) Da vi så endelig kom derop, var der så mange skyer at man intet kunne se - overhovedet!!!! Man kunne ingen gang se lidt ud over byen, eller ane at vulkanen var der! ØV BØV! Nu var vi stået så tidligt op for ingenting!! Og vi blev nødt til at være der helt til kl. 14 da der kun gik en bus hjem igen! Det var virkelig ærgerligt. Jeg bliver simpelhen nødt til at tage derop en anden dag, vil så gerne se en vulkan tæt på.

Det var så den udsigt!

Men på børnehjemmet går det stadig rigtig godt, og glæder mig hver dag til at komme derhen:) Børnene begynder virkelig at kende mig nu, og virker mere trygge ved mig og har nu endelig lært mit navn! Næsten da... Da der er absolut ingen costaricanere, der kan udtale mit navn, er de blevet nødt til at lave det om til Ani, da de simpelthen giver op efter et par forsøg!! Det er alt for svært! Det er virkelig sjovt at høre dem prøve at sige det, men også lidt besværligt for så glemmer de tit hvad jeg hedder, da Ani vidst også er lidt underligt/nyt for dem.. Men nu er jeg begyndt at sige mit navn, meget højlydt hver gang en af børnene kalder mig for muchacha! Så nu er de ved at lære det hehe :)

Forleden var en af de små piger rimelig led overfor de andre børn, og begyndte at slå nogle af dem. En af de voksne der arbejder på børnehjemmet fandt ud af det, og skældte ud på pigen hvorefter hun gav pigen et ordentligt slag midt på låret og bagefter et rap over fingrene! Pigen græd slet ikke, eller noget i den stil, men blev bare ved med at slå de andre og være vred, men det virkede som om hun havde prøvet det før... Ikke for at være bagklog, men når de voksne slår hende, er det da klart, at hun ikke forstår at hun ikke må slå andre, når hun selv en gang imellem får nogle ordentlige klask. Jeg blev selvfølgelig meget overrasket, da jeg ikke havde oplevet det før, men jeg må bare se i øjnene at de opdrager dem anderledes her end derhjemme.. Det jo ikke fordi jeg skal komme og blande mig, så jeg holdt pænt mund.

Det kan godt være, at jeg ikke kan ændre en masse ved at være der, men synes alligevel at jeg hjælper en masse til:) Henter børnene fra skole, hjælper med vasketøjet, hjælper med maden og vigtigst af alt leger jeg en hel masse med børnene og giver dem opmærksomhed! Det har de virkelig brug for! Det er lidt ligesom at gå i børnehave igen! Det er skønt :) Vi tager nærmest hver dag hen i en park tæt på, hvor der er gynger og vipper, som de elsker at lege på. Jeg har nu også lært at lege dåseskjul på spansk og en spansk sangleg;) Det er bare herligt, man kan aldrig blive træt af at lege, og det gør de bestemt heller ikke :)

Så kom kulturchokket..!

Nu har jeg været 2 uger på børnehjemmet Casa de Pan og syntes lige jeg ville opdatere lidt.
Jeg har i mange år drømt om at tage til et fremmed land og arbejde på et børnehjem, og så selvfølgelig lige redde verden på vejen! Men hvem har ikke tænkt på det.. ;) Mit syn på hvad jeg kan udrette hernede, har selvfølgelig ændret sig meget med årene, og jeg er blevet mere realistisk.
Men nogle dage føler jeg, at det er ligegyldigt for dem, at man er der.. De er jo vant til at klare sig selv, men også vant til at der hele tiden kommer nogle oversmarte frivillige for at hjælpe dem med alle deres problemer! Især nogle af de store børn, kan være lidt fjendtlige overfor én.. Altså det er ikke så slemt, at man ikke har lyst til at være der, for der er samtidig mange af børnene, som er glade for at se én, men man kan mærke, at de store har prøvet det mange gange før..

Deres vaskerum, som er fyldt med tøj og er MEGET rodet!

Det er de ældste piger som vasker tøjet, gør rent, vasker op, hjælper de mindste i bad og sætter alle de små pigers hår! Det gør de lige inden de tager i skole.. De skiftes godt nok til det, men det er noget af et job når der bor 30-40 børn i det samme hus!
Det er klart at der bliver hurtigt beskidt, når man bor så mange i samme hus, og her har man jo sko på indenfor;) Det er en helt ny verden at komme ind i, når man træder ind i Casa de Pan. Med det samme møder man en masse glade børn, men som alle kæmper for opmærksomheden. Der er altid larm, men kæmpe smil på læberne:) Så selvom det nogle gange er lidt kedeligt, når børnene er i skole, så elsker de at lege med én og atmosfæren i huset er fantastisk!
Jeg har kun fem uger tilbage og jeg er virkelig bange for at gå glip af noget. Oplever jo kun det her én gang i mit liv, så det er om at nyde det og suge til sig af oplevelserne og erfaringerne mens man er her. Tror måske egentlig at de her børn påvirker mig mere, end jeg påvirker dem, for de er jo vant til det, hvorimod det hele er nyt for mig.

Men børnene er glade og har det godt:)

Men nogle gange vender det sig i mig, når man er vidne til nogle ting, jeg selv ville have gjort anderledes. Fx skal de små børn selv gå på toilettet. Vi har fået at vide, at vi ikke må hjælpe dem med sådan noget, men det er ikke sjovt at stå og kigge på, et lille barn der ikke selv kan gå ordentlig på toilettet, som efterlader toilettet uden at trække ud eller vaske hænder. Hvornår lærer de det så, hvis de ikke lærer det når de er små..
Det værste er, at der er masser voksne, men de sidder bare og drikker kaffe og snakker med hinanden hele dagen.. Det kan godt gøre mig lidt irriteret! Men altså man skal jo heller ikke brokke sig for meget, eller blande sig for den sags skyld. De har jo styret det her børnehjem i masser af år, og de har det jo godt :) Skal bare vænne mig til, at tingene kan gøres anderledes,end jeg lige vil have det hehe :)
Men det vigtigste af det hele er, at børnene er glade og har det godt :)

Så jeg tror bestemt at jeg får en masse ud af det her ophold, og man kan vel godt sige, at jeg har fået noget af et kulturchok! Men det var vel også på tide hehe;)

Lidt billeder fra Casa de Pan

Brittany

Paula

Johan

Meget rodet vaskerum! Der er altid fyldt med tøj! Og børnene leger nogen gange i det, da deres legeplads er i samme rum;)

Solbadning og stjernekiggeri!

I fredags tog jeg fri fra arbejde for at tage til Tamarindo med Maria, og nogle fra hendes arbejde og to andre frivillige. Så vi var en større gruppe, det var sjovt at være sammen med rigtige ticos! Det kalder costaricanerne sig selv;)
Tamarindo er en strand, som ligger ved stillehavet. Vi brugte egentlig bare weekenden på at bade og slappe af i solen, det var herligt:)
Det var over 30 grader, så om aftenen sad vi på stranden og kiggede på stjernerne og det var slet ikke koldt! Her vender månen nærmest på hovedet, så den ligner en skål og karlsvognen vender også på hovedet, altså i forhold til i Danmark! Det er virkelig helt fantastisk at se, og noget jeg slet ikke havde tænkt over, inden jeg tog herhen:)

Det går stadig godt på arbejdet og synes det er rart at være der, selvom der hver dag er nogle ting som overrasker mig.. I dag var vi virkelig mange frivillige, så der var ikke særlig meget at lave! Det var faktisk ret så kedeligt! Men det er klart når vi er så mange.. Men børnene er rigtig søde og sjove at lege med:) Synes stadig ikke at de voksne laver særlig meget og at børnene, selv de mindste, bliver overladt meget til sig selv.. Men de virker nu glade for at bo der:)

I dag og de to sidste dage har det regnet, rigtig meget!! Det øser ned! Det burde ellers først starte, til maj/juni når det bliver vinter her.. De har kun sommer og vinter og lige nu er det sommer, og den eneste forskel fra sommer og vinter her, er at om vinteren regner det rigtig meget.. Men klimaet forandrer sig jo hele tiden, så vejret kan man jo aldrig helt regne med;) Men der bor to andre frivillige her, en pige fra Tyskland og en dreng fra Holland, men de kender hinanden da pigen har boet i Holland de sidste seks år:) Men de er i hvert fald rigtig flinke, og det er rart at have nogle at snakke med:) Tror vi tager i biffen imorgen, det er jo så billigt:) Og efter arbejde er her ikke så meget at lave.. Men er stadig vild med Costa Rica!

Casa de Pan..

Synes lige jeg ville fortælle jer lidt om projektet. Nu er jeg nemlig kommet til Cartago og har været på børnehjemmet to gange, og det har været noget af en oplevelse!
Den første dag jeg kom derhen, var den første der hilste på mig, en autistisk dreng på omkring 10 år, som gerne ville have mig med ud at gå. Jeg havde ikke rigtig hilst på nogle, eller fået noget at vide om hvad jeg skulle. Men så kom der en dame hen og sagde, at han ville ud og gå, så det gjorde vi. Drengen har ikke noget sprog, så det hele foregik med fagter og lyde - men det er jeg efterhånden vant til, da jeg stadig har svært ved det spanske!;)

Men vi gik og gik og gik, og skulle hver gang der var noget spændende stoppe op og røre ved det. Han er en utrolig sød dreng, og jeg nyder gåturene, selvom det har resulteret i en solbrændt nakke! Men selvom jeg kun har været der i to dage, har jeg allerede gået en masse med ham:)
Men der er rigtig mange børn, og de fleste synes heldigvis at man er interessant - det jo altid sjovt når der er nogle nye:) Men de er ligesom én kæmpe stor familie, som alle kender hinanden godt og alle passer på hinanden;) Der er børn fra 1 til 20 år - så det er et bredt udvalg!

Men huset er utroligt beskidt, og meget rodet - men der bor selvfølgelig også mange. Men jeg var lidt chokket den første dag, da det hele virkede som et stort kaos!
I dag hørte jeg om nogle af børnenes baggrunde, og det er helt forfærdelige historier, der kan få en til at blive helt trist. Alligevel imponerende at tænke på, at de stadig kan have det godt - efter hvad nogle af dem har været udsat for. Så selvom jeg måske ville have styret børnehjemmet på en anden måde, så er det fantastisk, at der findes steder for de børn, der har brug for et andet hjem.

Jeg glæder mig til at opleve flere ting på projektet, selvom det er hårde sager. Dejligt at børn altid er så livsbekræftende og de gør virkelig én i godt humør:)

Ane