Synes lige jeg ville fortælle jer lidt om projektet. Nu er jeg nemlig kommet til Cartago og har været på børnehjemmet to gange, og det har været noget af en oplevelse!
Den første dag jeg kom derhen, var den første der hilste på mig, en autistisk dreng på omkring 10 år, som gerne ville have mig med ud at gå. Jeg havde ikke rigtig hilst på nogle, eller fået noget at vide om hvad jeg skulle. Men så kom der en dame hen og sagde, at han ville ud og gå, så det gjorde vi. Drengen har ikke noget sprog, så det hele foregik med fagter og lyde - men det er jeg efterhånden vant til, da jeg stadig har svært ved det spanske!;)
Men vi gik og gik og gik, og skulle hver gang der var noget spændende stoppe op og røre ved det. Han er en utrolig sød dreng, og jeg nyder gåturene, selvom det har resulteret i en solbrændt nakke! Men selvom jeg kun har været der i to dage, har jeg allerede gået en masse med ham:)
Men der er rigtig mange børn, og de fleste synes heldigvis at man er interessant - det jo altid sjovt når der er nogle nye:) Men de er ligesom én kæmpe stor familie, som alle kender hinanden godt og alle passer på hinanden;) Der er børn fra 1 til 20 år - så det er et bredt udvalg!
Men huset er utroligt beskidt, og meget rodet - men der bor selvfølgelig også mange. Men jeg var lidt chokket den første dag, da det hele virkede som et stort kaos!
I dag hørte jeg om nogle af børnenes baggrunde, og det er helt forfærdelige historier, der kan få en til at blive helt trist. Alligevel imponerende at tænke på, at de stadig kan have det godt - efter hvad nogle af dem har været udsat for. Så selvom jeg måske ville have styret børnehjemmet på en anden måde, så er det fantastisk, at der findes steder for de børn, der har brug for et andet hjem.
Jeg glæder mig til at opleve flere ting på projektet, selvom det er hårde sager. Dejligt at børn altid er så livsbekræftende og de gør virkelig én i godt humør:)
Ane
Ingen kommentarer:
Send en kommentar