- Ane Helding Ersgaard

fredag den 17. august 2012

Siden sidst..

Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg kom hjem, men føler at jeg aldrig rigtig har fået afsluttet min blog. Men efter jeg er kommet hjem, er der hurtigt gået hverdag i den.. Alt er faktisk som det plejer, nogle gange har jeg det som om, jeg aldrig har været afsted - det er godt nok en mærkelig følelse... Alt er jo så anderledes her, end det var i Costa Rica. Mine grænser blev afprøvet hver eneste dag, på godt og ondt. Herhjemme er hver dag jo nærmest ens. Jeg er da glad for at være hjemme igen, men gud hvor jeg savner det. Selvom det var hårdt at være væk hjemme fra og man nogle gange følte sig som Palle alene i verden, var det en oplevelse jeg aldrig vil glemme. Jeg har udviklet mig så meget på de fire måneder, at man skulle tro det var løgn! Men nogle gange tror jeg, at det hele bare var en drøm!

Jeg vil anbefale det til alle, der har lysten til at rejse og til at opleve en helt anderledes kultur og på at blive udfordret dagligt. Jeg har helt sikkert fået en meget større lyst til at rejse og til at opleve andre kulturer og mennesker at kende! :)

fredag den 1. juni 2012

Mi último día!

Plancher over Costa Rica børnene har lavet:)
Så har jeg haft mine sidste dage på skolerne, og der var ikke et øje tørt!
Det var godt nok en underlig følelse at sige farvel til lærerne og ikke mindst børnene. Torsdag var jeg oppe på den helt lille skole, den med kun 6 børn. De var så søde ved mig og sagde en masse søde ting, da vi sagde farvel. Stemningen på den lille skole har naturligvis været anderledes, fordi de er så få, har virkelig nydt at være der, og der er meget mere hyggeligt og roligt:) En af pigerne spurgte mig endda, om jeg ville skrive på hendes penalhus, så hun ikke ville glemme mig!! Nårrr det var godt nok sødt:)

Det var også underligt at sige farvel til engelsk læreren, Angelica, på skolen Quebradas. Hun har virkelig også været sød ved mig. Da jeg kom hjem fra skole idag, lå der en gave på min seng fra hende.. En æske hvor der står Costa Rica på, med en skildpadde og frø figur på toppen og indeni lå de smukkeste øreringe.. Det havde jeg godt nok ikke regnet med!!! Håber jeg kan få æsken med hjem uden den går i stykker.. :)

Idag var jeg så på skolen Morazan, og sagde også farvel til dem alle sammen der. Især en af lærerne som jeg har haft det rigtig godt med, gav mig også øreringe! De er godt nok søde allesammen, havde slet ikke regnet med at få gaver. Men er super glad for, at de har været glade for min hjælp:) Men vi var begge lige ved at tude da vi sagde farvel.. Underligt at tænke på at det hele er slut nu.. Synes tiden er gået alt for stærkt, og jeg ville gerne opleve det hele en gang til! Har været SÅ glad for mit ophold her og jeg vil aldrig nogen sinde glemme det. Men det er underligt at tænke på, at alt det jeg har drømt om og planlagt i lang lang tid nu er overstået.. Det var det.. Der har både været op og nedture, men det har bestemt været det hele værd! Vil savne alt fra Costa Rica selv maden! Og især naturen og alle de fantastiske mennesker jeg har lært at kende på min rejse. De har været med til at gøre min oplevelse hel speciel. Vil aldrig nogen sinde glemme det!

Smuk og meget anderledes blomst, jeg fandt på vej til skole.

Men har heldigvis et par dage endnu, da jeg først tager hjem tirsdag morgen. Så imorgen tager jeg hen til nogle varmekilder her i nærheden. Vandet i kilden ligger forneden af den største vulkan i Costa Rica og vandet kommer derfor derfra. Har hørt der skulle være utrolig flot, så det glæder jeg mig til at se. Og så søndag skal jeg sige farvel til min familie, da jeg der drager til San José. Skal nemlig hen til organisationen mandag og lave evaluering.. Og så skal jeg hjem! Det er altså underligt at tænke på! Men glæder mig også rigtig meget til at komme hjem igen:)

Køkkenet

Mit kæmpe store værelse:)


Synes lige i skulle have et sidste strandbillede. Dette er Úvita strand hvor jeg var i søndags.

lørdag den 26. maj 2012

Sved på panden og ømme ben!


I sidste weekend var jeg ude og bestige et høøøøjt bjerg.. eller ved ikke om det er lidt overdrevet beskrevet, men puha det var hårdt!
Her i Quebradas, ligger der helt oppe i bjergene et vand-reservat inde i regnskoven. Alt vandet i San Isidro kommer derfra, så det er utrolig vigtigt for byen. Min værtsmor er faktisk den, der står for, at finde frivillige der vil arbejde der, og hun organiserer aktiviteter for dem osv.. Hun har derfor fortalt mig en hel masse om stedet


Selvom jeg synes, at jeg efterhånden har set nok regnskove og burde kende dem ud og ind, så fik jeg at vide af en masse mennesker, inklusiv min familie, at det kunne jeg bare ikke gå glip af! De snakkede alle om, hvor flot der var, og hvor stor en oplevelse det ville være for mig at se.. Hmmm hvad gør man så, man er selvfølgelig et godt eksempel og siger ja tak! Det var nu heller ikke helt forfærdeligt hehe:)


Der er kommet en ny frivillig, en pige fra USA, som også arbejder på skolerne. Så vi tog derop sammen. Hun er en rigtig sød pige, så det var rart at have nogle at følges med. Der er 4 km derop, lyder ikke af så meget, men det foregik op ad bakke hele vejen! Stejl bakke, vil jeg lige have lov til at tilføje! Men vi stod tidligt op, og drog afsted med højt humør:) Da vi endelig nåede derop, tog faktisk kun 50 min, var vi stolte over vores bedrift så tidligt om morgenen! Men.. hvad vi ikke vidste var at det bare blev værre fra nu af.. Det var der jo ingen der havde overvejet at fortælle os, eller også have de glemt det med vilje.. Vi fik et kort og begyndte at trave. Det var skam en flot flot skov, hvor floden går igennem hele skoven, så der var en dejlig afslappet lyd under hele turen. Vi fulgte stierne rundt og det gik ganske udmærket. Men det var dog noget besværligt, at gå på disse såkaldte stier.. De andre regnskove jeg har besøgt har været meget turistvenlige, lette at bevæge sig rundt i, med store stier og endnu større skilte.

Vi så disse mega seje sommerfugle, der er gennemsigtige med røde pletter.

Vi besluttede os for også at tage den længste rute, det skulle vi aldrig have gjort.. Det var en meget meget meget stejl vej, da regnskoven ligger oppe af bjerget. Det tog virkelig lang tid, og jeg overdriver ikke! Det var så stejlt at vi var nødt til at stoppe op flere gange, selvom jeg nu var bagtroppen hele vejen... Der kunne jeg mærke hvor dårlig form jeg er i! Det var nærmest pinligt..
Men da vi endelig kom derop var udsigten altså også til et 12-tal:) Der var rigtig smukt, så vi tog os lige en slapper inden turen nedad. For hvad vi ikke havde overvejet var, at det var endnu svære at komme ned end op.. Da de ikke havde bygget trapper, var det en glat mudder sti blandet med blade, vi skulle følge. Der var intet at holde fast i, så vi måtte bruge grene og hvad vi nu ellers kunne finde til at støtte os med. Vi faldt begge to på numsen et par gange.. Man skulle godt nok holde tungen lige i munden for ikke at falde konstant! Men vi kom ned og vi overlevede!:) Det tog fem timer i alt og mine ben gjorde ondt i flere dage efter! Men vi gjorde det!



Idag har vi holdt Suyens fødselsdag, da hun fyldte 8 år. Hele familien kom til frokost, så det blev fejret med masser af gaver og en meget stor kage:) Imorgen tager jeg med to andre frivillige til Úvita strand, den ligger kun 1½ time herfra, så vi kommer hjem samme dag. Det bliver måske min sidste strandtur her i Costa Rica, underligt at tænke på, så den skal nydes gevaldigt:)

lørdag den 19. maj 2012

Lidt billeder af byen

Floden i Quebradas

Kirken i Quebradas

Udsigten på vej til skole



Den lokale købmand






mandag den 14. maj 2012

Skoleprojekt med brug for håb

Forleden dag fik jeg taget nogle billeder på skolen Quebradas. Synes lige jeg ville dele dem med jer, så i kan få et indtryk af hvordan der ser ud :)

Engelsk lokale

Det her er engelsk lokalet eller.. Det er faktisk deres fællesrum, en aula, hvor de mødes når der er forsamlinger, arrangementer osv... Eller hvis det regner, laver de idræt derinde.. Så der er meget gennemgang og de bliver nogle gange forstyrret. Angélica, engelsklæreren, ønsker rigtig meget sit eget lokale, hvor hun kan have sine egne ting, og hvor de ikke bliver forstyrret. Derfor har hun taget kontakt til en organisation i Costa Rica, hvor hun kender chefen.. De er faktisk ved at bygge et lokale til hende lige nu. Organisationen har været så fantastisk at betale for det, da skolen jo ikke har nogen penge. Men organisationen kan kun betale for bygningen og ikke for maling, gulv osv.. Så det skal hun selv betale for. Det kan hun naturligvis ikke, så hun leder efter sponsorere og jeg håber at hele mit hjerte, at hun finder nogle der kan hjælpe hende. Nu er hun nået så langt med projektet, at det ville være en skam at stoppe nu.


En lille morgenbøn

I starten af hver time beder de, og i engelsk foregår det naturligvis på engelsk. Fik lige taget et billede af bønnen. Den til venstre er den korte udgave og er den første og anden klasse siger. Hvorimod de ældre elever tager den til højre, som er noget længere. Jeg synes stadig, at det er lidt underligt, at de beder med eleverne i starten  af hver time.. I Danmark ville det jo være bandlyst hehe :) Men jeg kigger pænt på imens.


Escuela Quebradas Arriba

Dette her er den lille skole oppe i bjergene. Der er en anden bygning, lidt mindre lige overfor. Der foregår det meste af deres undervisning, men i denne bygning har de engelsk, og et lille køkken. Udsigten er altid smuk heroppe fra :)


tirsdag den 8. maj 2012

Amor amor amor

Vil lige fortælle jer en lille sød historie fra igår på skolen:)

Igår var jeg på skolen Morazon. Til sidst var jeg i en fjerde klasse som jeg ikke havde været hos før. Efter jeg havde været ti minutter i klassen, kom der en pige op til mig med et brev... Det var fint pyntet med et glimmerhjerte udenpå. Brevet var fra fire af pigerne i klassen - et ægte kærlighedsbrev! :) Der stod nemlig i brevet hvor meget de elskede mig!!! Mega sødt men også lidt sært, da jeg jo ikke rigtig kendte dem;) Men det er da skønt, at de synes jeg er interessant hehe :) Det gjorde mig i hvert fald i rigtig godt humør:)
Af nogle andre piger, men i samme klasse, fik jeg er rigtig flot hjemmelavet flettet armbånd og nogle karameller:) Uhmmm - endnu en grund til at blive lærer hehe :) Eller måske var det mere, på grund af det lyse hår hehe :)


                   
Kærlighedsbrevet
Forsiden af kærlighedsbrevet

Idag var jeg på Skolen i Quebradas. På et tidspunkt sad jeg og klippede nogle små sedler ud, som læreren havde bedt mig om. Der sad en lille dreng foran mig og han spurgte, om han måtte få resterne af papiret. Selvfølgelig måtte han det, og efter et par minutter, havde han lavet en rigtig fin papirsblæksprutte til mig:) Hvor er det skønt med kreative børn! 

Fin papirsblæksprutte





søndag den 6. maj 2012

Fin de semana

Vil lige fortælle jer lidt om mine weekender her i Quebradas, har jo allerede haft tre af dem - vildt at tiden går så stærkt!

Udsigten fra haven
Den første weekend jeg var her, var jeg sammen med familien. Brugte nærmest hele dagen på at lege med Suyen (datteren i huset på 7 år). Vi malede blandt andet vores hænder gule og sorte og satte aftryk på papir. Så legede vi gemmeleg og tegnede en masse tegninger :) Om søndagen tog jeg med familien hen til moderens del af familien og mødte en masse søskende, nevøer, niecer mm. - formentlig lidt af det hele ;) Der spiste vi frokost alle sammen (ris med kylling!). Derefter spillede jeg Wii med børnene, det var lettest at falde i snak med dem.



Sidste weekend var jeg med Maria og Julia på Manuel Antonio strand. Det var deres sidste weekend her i Costa Rica, så den blev nydt gevaldigt i det gode vejr. Jeg har været der en gang før, men der var stadig fantastisk smukt!

Suyens hånd
Igår blev jeg vækket af en voldsom banken på taget klokken seks om morgenen! Havde regnet med at sove længe, da jeg normalt står tidligt op, men det blev der ikke noget af.. Da de havde vandskade på taget, så faderen og sønnen var igang hele dagen for at ordne det. Og de undskyldte for banken, men de blev nødt til at starte tidligt, for om eftermiddagen regner det altid her, så det skulle jo helst ordnes inden regnen. Så fair nok, selvom jeg blev lidt morgengnaven! :)
Resten af dagen blev brugt på at slappe af - det er hårdt at gå i skole hehe! Og så legede jeg lidt med Suyen igen, tror hun synes det er herligt at jeg gider at lege ;) Idag havde vi også familiefrokost, men hos os istedet. Tror måske det er en tradition de gør hver søndag, vildt hyggeligt.
Selvom jeg ikke har lavet så meget i denne weekend, og der ikke er så meget at lave efter arbejde, så synes jeg at tiden flyver afsted! Nu har jeg kun fire uger tilbage - det jo helt fjollet! :)

Caimito, meget sød og snasket frugt
Men det bliver rart at komme hjem igen! Og er ved at bliver godt træt af ris.. Her får man nemlig ris to gange om dagen.. og har nu fået det i tre måneder! Også selvom der er kartofler eller pasta, så får man lige en skål ris til.. forstår det ikk.. Maden er meget ensformig og ikke yderst interessant, men det har de mest fantastiske frugter, og så er de dobbelt så store end dem derhjemme :)

Har efterhånden smagt nogle underlige ting, det synes jeg er herligt. Har blandt andet smagt en frugt man putter mayonaise på og den smager lidt af artiskok.. Så har jeg smagt manzana de agua (vand æble), som er et aflangt æble som egentlig bare smager af vand. Har også fået en frugt man putter salt på og mango i saltlage.. hmm ikke min favorit! De har selvfølgelig de bedste mangoer (uden salt), papayaer og bananer. Platanos er noget de spiser utrolig meget her, det ligner en kæmpe banan, men den smager ikke af banan. Så kan man koge den eller stege den, når den er kogt smager den ikke af noget, hvorimod hvis man steger den smager den af kage - uhmm det er guf, men lidt sært at få til aftensmad hehe :)
Så har de et hav af sødt brød og søde kager, det har jeg fået til morgenmad et par gange. Har nu to gange til dessert fået is med gelatine/gelé! Det bliver godt nok aldrig min favorit, nippede pænt til det og lod det stå... Ups, men det var godt nok ikke lige mig, men isen var god :)

Gelatine med is!

Det sjovt at smage en masse nye ting, selvom der er lidt for mange ris :)

torsdag den 3. maj 2012

Skolelivet

Det går stadig godt her i Quebradas, det er efterhånden længe siden, i har hørt fra mig, så vil lige opdatere lidt.
Nu er jeg også kommet hen på skolen Morazan, så nu er jeg på to skoler. Det fungerer ret godt, og er sjovt at følges med nogle forskellige lærere. Jeg er tre dage på skolen Morazan og to dage på skolen Quebradas. Og der er lige langt derhen, tager omkring 20 min at gå. Morazan skolen er størst og der går ca. 350 elever, mens der kun går knapt 100 elever på skolen i Quebradas. Også en gang om ugen, tager jeg med engelsk læreren op til den lille skole i bjergene, hvor der kun går 6 elever.
På den nye skole er lærerne også rigtig søde og undervisningen er spændende. Nogle gange er jeg med til undervisningen og andre gange kigger jeg bare på. Men synes begge dele er interessant og giver mig en masse erfaringer. Forleden var jeg med til at rette engelsk opgaver, og har også været med til at undervise dem og til at hjælpe dem med deres opgaver. Det var rigtig skægt og meget udfordrende. De kan ikke særlig meget engelsk, selvom de har det fra første klasse af, så jeg måtte forklare mig på spansk.. Det gik nogenlunde og de forstod for det meste hvad jeg sagde:)
Selvom eleverne nogle gange larmer og ikke gider høre efter (det kan nok ikke undgås), glæder jeg mig utrolig meget, til selv at blive lærer. Det er så spændende bare det at kigge på og se hvordan de forskellige lærere underviser og takler problemerne på.

lørdag den 21. april 2012

Idræt og nye veninder!

Udsigten på vej til arbejde :)

I torsdags havde jeg idræt hele dagen! Idrætslæreren er der kun en gang om ugen, og så har han alle på skolen i idræt.. Så mødte kl. 7 og fik først fri 17.40! Men havde dog en rimelig lang frokost pause, på hele 2 timer - her går de hjem og spiser varm frokost, vildt lækkert :)
Vi havde fem hold ialt - skolen er jo ret lille. Vi startede med de små, hvor vi spillede fodbold med hænderne. Det var virkelig skægt, og jeg havde en stor fordel, da jeg jo er dobbelt så høj, end en der går i første klasse hehe :)
Med de lidt større børn havde vi løbetest - puha! Og så skal de til eksamen i det i næste uge. De skal løbe så hurtigt de kan, på fem minutter. Senere spillede vi fodbold, og selvom jeg ikke er den store fan, var det ret sjovt og tror de syntes, at det var fedt, jeg var med. Idrætslæreren snakkede naturligvis kun spansk, men han var utrolig god til at snakke langsomt, så forstod alt hvad han sagde :) Det går efterhånden meget godt med det spanske, begynder at forstå næsten alt hvad de siger, og de plejer at forstå hvad jeg siger. Skal naturligvis koncentrere mig helt vildt, men synes det går meget bedre :)

Huset jeg nu bor i. 

Pigerne i femte klasse syntes jeg var utrolig spændende og stillede mig alle mulige spørgsmål. Nu ved alle på skolen hvem jeg er, og de er virkelig søde og hilser på mig hver morgen :) Der er især en pige i fjerde, som tit snakker med mig og spørger hvordan det går :)
De er også meget interesseret i Danmark. Da jeg sagde vi snakkede dansk, kiggede de på mig, som om jeg var tosset! De snakker jo et sprog, som tales i mange lande, så at vi havde vores helt eget sprog, havde de svært ved at forstå. Og ja, her kan de heller ikke sige mit navn, men her kalder de mig Amy istedet - det nu meget sødt :)

Tænk hvis man havde et palmetræ i haven! Det har de her på landet :)

Men det har faktisk kun været torsdag indtil videre, hvor der har været arbejde hele dagen. Og det hedder sig, at jeg skal arbejde seks timer om dagen.. Og fredag havde jeg slet noget arbejde. Så talte med min værtsmor om det, Lidia. Hun syntes det var for dårligt, og jeg vil jo gerne arbejde så meget som muligt, vil jo gerne have en hel masse ud af det. Så hun ringede til organisationen og spurgte, om jeg ikke også måtte komme hen på en anden skole. Hendes datter går nemlig på en anden skole tæt på. Den er meget større, og der er bland andet to engelsklærere. Det måtte jeg gerne, så på mandag skal jeg derhen :) Det bliver jo spændende :) Min værtsmor er virkelig sød ved mig :)

Nu vil jeg gå ud og nyde solen med min familie! Troede aldrig jeg skulle sige det, men det er skønt at bo på landet! :)




onsdag den 18. april 2012

Escuela Quebradas

Så har jeg været to dage på skolen her i Quebradas. Jeg har kun været sammen med engelsk læreren indtil videre, og været med i hendes timer. De første par timer var med 3. klasser, som havde om temaet familie. Da de ikke var ældre, var det engelske meget meget basis. De lærte at sige mor, far og søskende på engelsk!  Igår kiggede jeg egentlig bare på, men de var alle meget nysgerrige, overfor hvem jeg var.

I starten af hver time beder de til Gud, og da det jo er en engelsktime, gør de det på engelsk. Det er lidt sjovt :)

Engelsk læreren hedder Angélica og er rigtig sød. Hun fortalte mig, at lærere altid havde brug for hjælp, så hun satte mig til at klippe nogle sedler ud lige med det samme hehe :) Der var ret mange, så fik helt ondt i hånden! Men hun var glad for at få lidt hjælp :) En time varer 40 min., så tiden gik rigtig hurtigt. Efter vi havde haft to timer, skulle vi hen på en anden skole. Da der ligger en lille skole oppe i bjergene, hvor der kun er seks elever! Det var noget af en oplevelse. De børn der går der, bor alle oppe i bjergene og de har ca. 5 km for at komme til skole, og da ingen af deres forældre har bil, bliver de nødt til at gå derop. Så det er noget af en bedrift at komme i skole. Og da det er oppe i bjergene, regner det ret tit! Rimelig surt!
Angélica fortalte mig at inspektøren på den lille skole, underviser dem i alle fag på nær engelsk. Så hun har da noget at se til. Og da de børn der går der, er på forskellige klassetrin, skal de alle have forskellige opgaver. Det lyder lettere besværligt. Men eleverne var rigtig søde, og det var virkelig hyggeligt med så få elever. Og udsigten var fantastisk! Det må være lidt en luksus, når man er så få, så kan de få al den hjælp, som de har brug for :) Men det bliver nok svært for dem, når de så kommer hen i en større klasse, når de bliver ældre, for det har de jo aldrig prøvet før. Så der er vel både fordele og ulemper ved det..

Angélica fortalte mig at det var rigtig svært, at være lærer i Costa Rica, da de selv skal betale for deres materialer. De får ingen penge fra staten af, og det er gratis at gå i skole, så de må kun opkræve en smule fra forældrene. Hun fortalte mig også, at hvis man var landmand her, tjener man omkring 50 kr. om dagen! Og det er formentlig, kun manden der arbejder, det er jo et rimelig traditionelt land, så det ville være umuligt, hvis de også skal betale for, at deres børn kan gå i skole. Så skolen må højst opkræve 30 kr. året fra forældrene, og det er jo ikke særlig meget, da papir og materialer jo er dyrt. Så hver gang hun skal tage en kopi, skal hun (læreren) betale for det. Hun sagde, at det var rigtig hårdt de første par år, for der har man jo ingenting, men nu har hun været lærer i 7 år og har efterhånden skrabet sig nogle materialer sammen, som hun kan genbruge. Men hun elsker at være lærer, hun ville bare ønske, det var i et andet land.. Det får mig virkelig til at sætte tingene i perspektiv.. At vi i Danmark konstant brokker os over, at der ikke er nok penge til skolerne, og det er en katastrofe, hvis man skal genbruge materialerne!!! Gud hvor er vi priviligeret! Men det er da altid noget, at de her kan gå i skole gratis, det er da i det mindste bedre end ingenting :)

Idag var jeg også med til engelskundervisningen og jeg deltog faktisk :) På et tidspunkt skulle jeg læse nogle ord op, hvorefter de skulle gentage dem. Angélica synes nemlig, at de skulle prøve at høre en andens udtale, end den de plejer. Det kan de jo også lære noget af :) Og de har en rimelig kraftig accent når de snakker engelsk, da udtalen er meget anderledes end det spanske. Så de stirrede alle sammen på mig imens! Men det var ret sjovt at være med :)

Imorgen skal jeg have idræt hele dagen! Det har jeg ikke haft før, og har heller ikke mødt læreren endnu, så det bliver spændende :) Men jeg skal møde kl. 7!!!! Her starter skolen nemlig allerede kl. 7 - rimelig tidligt, så må hellere gå i seng nu hehe :)

mandag den 16. april 2012

Strand og ny familie!


Der er sket utrolig meget siden sidst! I weekenden mødtes jeg med Maria og Julia (Julia er lige kommet til Costa Rica og skal være her i 3 uger, og rejse rundt med Maria). Vi tog til Montezuma, som er en strand der ligger ved stillehavet. Det har været en skøn skøn weekend og der var utrolig flot, som altid på strandene her:)

Vi slappede mest bare af, men var dog også ude at vandre! Vi skulle nemlig op og se to vandfald, som var kæmpe store og man kunne bade i dem:) Men turen derop, var godt nok noget af en udfordring. Man skulle nemlig gå på sten, store og glatte, for at komme derhen.. Og det var ikke så let, så man skulle holde tungen lige i munden! Men vejen til det første vandfald var ikke så slemt, men da vi skulle hen til det næste, skulle man op af et bjerg, hvor der ingen trapper var eller let sti. Så det var ikke så let, og at komme ned var faktisk endnu mere besværligt, for man kunne let glide ned ad bjerget! Noget af en tur, men vandfaldene var så smukke og det var fantastisk at bade
i:)





Idag skiftede jeg familie, nu har jeg nemlig været syv uger i Cartago - tiden går så stærkt! Så nu er jeg flyttet til en lille by kaldet Quebradas de Perez Zeledón, som ligger udenfor San Isidro. Her skal jeg også være i syv uger. Det tager lidt over tre timer fra San José af med den direkte bus.

Her er virkelig hyggeligt, der er intet andet end en skole, en kiosk og en bar:) Min familie er rigtig sød, og huset er dejligt. Her har de nemlig en have, det har jeg godt nok savnet, nu hvor vejret er så godt - så det er skønt:) Der går en flod gennem byen og den har vi faktisk i baghaven, vildt smukt og lyden er herlig.

Jeg har været oppe og snakke med inspektøren idag, som var rigtig flink. De har aldrig haft frivillige på den skole før, så én fra organisationen var med mig, til at introducere det lidt for hende. Så det bliver jo spændende, glæder mig i hvert fald rigtig meget til at starte imorgen:)




fredag den 13. april 2012

¡Adiós Casa de Pan!!!!

Saa var det sidste dag paa boernehjemmet! Jeg havde koebt balloner til alle boernene, for dem plejer de at synes er sjove :) Det syntes de ogsaa idag! Jeg pustede saa mange balloner op, at jeg naesten ikke havde mere luft tilbage, hehe :) De hyggede sig meget, og de loeb alle rundt og sagde "fiesta fiesta" - for balloner plejer man jo at have til fester, hehe :) Saa min sidste dag var rigtig god, men ret trist tilsidst. I hvert fald for mig! Det var underligt at sige farvel til dem og jeg kommer godt nok til at savne dem. Det var ikke alle boernene der havde lyst til at sige farvel, og det maa ogsaa vaere underligt for dem, at der hele tiden kommer nye mennesker ind og ud af deres liv. Men Anita, en pige paa 7 aar, som jeg har leget rigtig meget med, ville gerne sige farvel :) Hun var vidst lige saa trist som mig, og da vi sagde farvel kiggede hun paa mig og sagde: "Mi amiga siempre" - "Min veninde for altid"!!! Det var godt nok soedt! Men jeg har vaeret rigtig glad for at vaere i Casa de Pan :)



Boernehjemmet udefra :)

Paola :)

3 skoenne piger! Ezlyn, Paola og Anita :)

Nicole :)

Saa kom jeg endelig op at se vulkanen her i byen :) Da der var lidt skyer, var udsigten ikke den store, men man kunne da se krateret :) Det var rigtig smukt!

Vulkan Irazú

torsdag den 12. april 2012

¡Pura Vida!

Så er mine dage ved at være forbi her i Cartago. Jeg har været rigtig glad for at bo her, det er en dejlig by og det er ikke alt for langt fra San José, så rejsemulighederne har været gode. Jeg har også været rigtig glad for min familie, de har altid været søde ved mig:) Desværre har de ikke været så aktive i at få mig inddraget i deres familie. De har mig helt sikkert boende for pengenes skyld, men jeg havde da håbet på lidt mere engagement fra deres side af. I alle weekenderne har de aldrig været hjemme, så der har jeg skullet passe mig selv. Det har været rart at have tid til at rejse rundt, men ikke alle weekenderne har jeg haft mulighed for det, så der har jeg dog kedet mig lidt.



Mit hus i Cartago

Jeg har haft gode samtaler med dem, men mit spanske er overhovedet ikke så godt, som jeg havde håbet, da samtalerne har været begrænset, da de desværre næsten aldrig er hjemme. Nu håber jeg bare at den nye familie snakker lidt mere, og at det ikke bliver alt for ensomt. Den by jeg skal hen til ligger nemlig næsten fire timer fra San José og tror det er ude på landet, så håber at min nye familie kan hjælpe mig med, at få nogle kontakter der. Men jeg glæder mig rigtig meget til det nye projekt og den nye familie, selvom jeg er spændt:)




Min familie: Isaak, Jorge og Olga

I starten på børnehjemmet var vi rigtig mange frivillige, jeg syntes næsten vi var for mange! Men her de sidste to uger har det kun været mig, det har ikke gjort så meget i forhold til projektet, men det har betydet, at jeg ikke har kendt andre i byen end min familie. Det var rigtig rart i starten at have nogle kontakter, og nogle man kunne rejse rundt med, så krydser fingre for, at der er andre frivillige på skolen.


Men det skal nok gå alt sammen, jeg nyder i hvert fald stadig Costa Rica – Pura Vida! Her siger man Pura Vida om alt og til alt! Det er ligesom deres slogan! Man kan sige det som et slags hej eller farvel, eller hvis man køber noget af nogle.. Ærlig talt kan man sige det om alt, og de bruger det flittigt! :)


Mit vaerelse






tirsdag den 10. april 2012

Semana Santa


Nu er det et stykke tid siden jeg har skrevet sidst.. Der er ikke sket saa forfaerdelig meget, men det har mere bare vaeret hverdag - men det jo ogsaa en del af det. Men det har jo vaeret paaske (semana santa) i mellemtiden, og derfor er der da lidt at fortaelle. Jeg havde glaedet mig til at opleve paasken her, da det jo er et katolsk land, saa taenkte at de nok gik meget op i det.. Det har ikke vaeret det helt store gilde med anderledes mad og fester - som i Danmark ;) Men der har vaeret en masse paaskeoptog, og det har vaeret ret saa interessant at opleve :)



 

Jeg har set tre optog, de har alle sammen vaeret forskellige, men alligevel med ens elementer. Det foregaar saadan at de gaar en masse mennesker samlet, baade boern og voksne, og saa synger de imens. I midten gaar der en praest som synger for i en mikrofon. I det ene optog var der ogsaa en mand som sad paa et aesel, og som samtidig var klaedt ud som Jesus - det kunne jeg altsaa ikke lade vaere med at more mig lidt over :) Saa gaar de alle sammen i takt, paa speciel maade med det ene ben, som er svaer at forklare. Men alle optogene ender ved en kirke og der er rigtig mange mennesker der deltager.

Paa et tidpunkt koerte jeg i en bus, hvor bussen var noedt til at vende om og koere en speciel vej, fordi der var et optog midt paa vejen, hvor de havde en kaempe statue i midten - saa det var ret besvaerligt at koere uden om! Det er vildt saa mange mennesker der var, men samtidig en rigtig hyggelig tradition :) Vores paaske handler jo egentlig bare om mad, aegtrilning, snaps og paaskeharen hehe :) Hvor her handler det rent faktisk om religionen, det var sjovt at opleve til en afveksling - selvom jeg lidt savnede de paasketraditioner, som jeg selv kender til :) 



Imorgen haaber jeg paa at komme op og se den vulkan som er her i byen, da det jo er min sidste uge - saa det skal goeres snart.. Men tager selvfoelgelig kun derop hvis vejret er godt, saa det ikke bliver ligesom sidst hehe :)

onsdag den 28. marts 2012

Vulkan!!! Næsten da...

Idag tog jeg en dag fri fra arbejde, for at tage op og se en vulkan tæt på San José, sammen med en pige fra Danmark der også arbejder på projektet. Det er hendes sidste uge her, og hun ville gerne nå at opleve en vulkan inden sin hjemrejse.
Vi stod meget tidligt op for at tage en bus til San José, da der er utrolig meget trafik, da de ingen motorveje og ingen toge har, tager det meeeget lang tid at komme fra Cartago til San José!

Vi tog op og så Vulkanen Poás, som ligger i Alejuela. Det tog cirka to timer fra San José. Vi havde begge to glæder os utrolig meget, da denne vulkan skulle være utrolig smuk og let at bestige - vigtig pointe;) Da vi så endelig kom derop, var der så mange skyer at man intet kunne se - overhovedet!!!! Man kunne ingen gang se lidt ud over byen, eller ane at vulkanen var der! ØV BØV! Nu var vi stået så tidligt op for ingenting!! Og vi blev nødt til at være der helt til kl. 14 da der kun gik en bus hjem igen! Det var virkelig ærgerligt. Jeg bliver simpelhen nødt til at tage derop en anden dag, vil så gerne se en vulkan tæt på.

Det var så den udsigt!

Men på børnehjemmet går det stadig rigtig godt, og glæder mig hver dag til at komme derhen:) Børnene begynder virkelig at kende mig nu, og virker mere trygge ved mig og har nu endelig lært mit navn! Næsten da... Da der er absolut ingen costaricanere, der kan udtale mit navn, er de blevet nødt til at lave det om til Ani, da de simpelthen giver op efter et par forsøg!! Det er alt for svært! Det er virkelig sjovt at høre dem prøve at sige det, men også lidt besværligt for så glemmer de tit hvad jeg hedder, da Ani vidst også er lidt underligt/nyt for dem.. Men nu er jeg begyndt at sige mit navn, meget højlydt hver gang en af børnene kalder mig for muchacha! Så nu er de ved at lære det hehe :)


Forleden var en af de små piger rimelig led overfor de andre børn, og begyndte at slå nogle af dem. En af de voksne der arbejder på børnehjemmet fandt ud af det, og skældte ud på pigen hvorefter hun gav pigen et ordentligt slag midt på låret og bagefter et rap over fingrene! Pigen græd slet ikke, eller noget i den stil, men blev bare ved med at slå de andre og være vred, men det virkede som om hun havde prøvet det før... Ikke for at være bagklog, men når de voksne slår hende, er det da klart, at hun ikke forstår at hun ikke må slå andre, når hun selv en gang imellem får nogle ordentlige klask. Jeg blev selvfølgelig meget overrasket, da jeg ikke havde oplevet det før, men jeg må bare se i øjnene at de opdrager dem anderledes her end derhjemme.. Det jo ikke fordi jeg skal komme og blande mig, så jeg holdt pænt mund.



Det kan godt være, at jeg ikke kan ændre en masse ved at være der, men synes alligevel at jeg hjælper en masse til:) Henter børnene fra skole, hjælper med vasketøjet, hjælper med maden og vigtigst af alt leger jeg en hel masse med børnene og giver dem opmærksomhed! Det har de virkelig brug for! Det er lidt ligesom at gå i børnehave igen! Det er skønt :) Vi tager nærmest hver dag hen i en park tæt på, hvor der er gynger og vipper, som de elsker at lege på. Jeg har nu også lært at lege dåseskjul på spansk og en spansk sangleg;) Det er bare herligt, man kan aldrig blive træt af at lege, og det gør de bestemt heller ikke :)