- Ane Helding Ersgaard

torsdag den 3. maj 2012

Skolelivet

Det går stadig godt her i Quebradas, det er efterhånden længe siden, i har hørt fra mig, så vil lige opdatere lidt.
Nu er jeg også kommet hen på skolen Morazan, så nu er jeg på to skoler. Det fungerer ret godt, og er sjovt at følges med nogle forskellige lærere. Jeg er tre dage på skolen Morazan og to dage på skolen Quebradas. Og der er lige langt derhen, tager omkring 20 min at gå. Morazan skolen er størst og der går ca. 350 elever, mens der kun går knapt 100 elever på skolen i Quebradas. Også en gang om ugen, tager jeg med engelsk læreren op til den lille skole i bjergene, hvor der kun går 6 elever.
På den nye skole er lærerne også rigtig søde og undervisningen er spændende. Nogle gange er jeg med til undervisningen og andre gange kigger jeg bare på. Men synes begge dele er interessant og giver mig en masse erfaringer. Forleden var jeg med til at rette engelsk opgaver, og har også været med til at undervise dem og til at hjælpe dem med deres opgaver. Det var rigtig skægt og meget udfordrende. De kan ikke særlig meget engelsk, selvom de har det fra første klasse af, så jeg måtte forklare mig på spansk.. Det gik nogenlunde og de forstod for det meste hvad jeg sagde:)
Selvom eleverne nogle gange larmer og ikke gider høre efter (det kan nok ikke undgås), glæder jeg mig utrolig meget, til selv at blive lærer. Det er så spændende bare det at kigge på og se hvordan de forskellige lærere underviser og takler problemerne på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar