Vulkan!!! Næsten da...

Idag tog jeg en dag fri fra arbejde, for at tage op og se en vulkan tæt på San José, sammen med en pige fra Danmark der også arbejder på projektet. Det er hendes sidste uge her, og hun ville gerne nå at opleve en vulkan inden sin hjemrejse.
Vi stod meget tidligt op for at tage en bus til San José, da der er utrolig meget trafik, da de ingen motorveje og ingen toge har, tager det meeeget lang tid at komme fra Cartago til San José!

Vi tog op og så Vulkanen Poás, som ligger i Alejuela. Det tog cirka to timer fra San José. Vi havde begge to glæder os utrolig meget, da denne vulkan skulle være utrolig smuk og let at bestige - vigtig pointe;) Da vi så endelig kom derop, var der så mange skyer at man intet kunne se - overhovedet!!!! Man kunne ingen gang se lidt ud over byen, eller ane at vulkanen var der! ØV BØV! Nu var vi stået så tidligt op for ingenting!! Og vi blev nødt til at være der helt til kl. 14 da der kun gik en bus hjem igen! Det var virkelig ærgerligt. Jeg bliver simpelhen nødt til at tage derop en anden dag, vil så gerne se en vulkan tæt på.

Det var så den udsigt!

Men på børnehjemmet går det stadig rigtig godt, og glæder mig hver dag til at komme derhen:) Børnene begynder virkelig at kende mig nu, og virker mere trygge ved mig og har nu endelig lært mit navn! Næsten da... Da der er absolut ingen costaricanere, der kan udtale mit navn, er de blevet nødt til at lave det om til Ani, da de simpelthen giver op efter et par forsøg!! Det er alt for svært! Det er virkelig sjovt at høre dem prøve at sige det, men også lidt besværligt for så glemmer de tit hvad jeg hedder, da Ani vidst også er lidt underligt/nyt for dem.. Men nu er jeg begyndt at sige mit navn, meget højlydt hver gang en af børnene kalder mig for muchacha! Så nu er de ved at lære det hehe :)

Forleden var en af de små piger rimelig led overfor de andre børn, og begyndte at slå nogle af dem. En af de voksne der arbejder på børnehjemmet fandt ud af det, og skældte ud på pigen hvorefter hun gav pigen et ordentligt slag midt på låret og bagefter et rap over fingrene! Pigen græd slet ikke, eller noget i den stil, men blev bare ved med at slå de andre og være vred, men det virkede som om hun havde prøvet det før... Ikke for at være bagklog, men når de voksne slår hende, er det da klart, at hun ikke forstår at hun ikke må slå andre, når hun selv en gang imellem får nogle ordentlige klask. Jeg blev selvfølgelig meget overrasket, da jeg ikke havde oplevet det før, men jeg må bare se i øjnene at de opdrager dem anderledes her end derhjemme.. Det jo ikke fordi jeg skal komme og blande mig, så jeg holdt pænt mund.

Det kan godt være, at jeg ikke kan ændre en masse ved at være der, men synes alligevel at jeg hjælper en masse til:) Henter børnene fra skole, hjælper med vasketøjet, hjælper med maden og vigtigst af alt leger jeg en hel masse med børnene og giver dem opmærksomhed! Det har de virkelig brug for! Det er lidt ligesom at gå i børnehave igen! Det er skønt :) Vi tager nærmest hver dag hen i en park tæt på, hvor der er gynger og vipper, som de elsker at lege på. Jeg har nu også lært at lege dåseskjul på spansk og en spansk sangleg;) Det er bare herligt, man kan aldrig blive træt af at lege, og det gør de bestemt heller ikke :)

Så gik turen til Nicaragua!!

Vildt nok at man lige tog på en forlænget weekend til Nicaragua, det havde jeg aldrig nogensinde troet var muligt! Men da man kun må være i Costa Rica i 90 dage på turistvisum, blev jeg nødt til at forlænge det på et tidspunkt, man skal bare tage ud af landet i 72 timer og ind igen. Da Maria kom en måned før mig, blev hun nødt til at gøre det snart, vi ville gerne gøre det sammen, så vi tog lige fem dage til Nicaragua! Vi kunne jo lige så godt gøre en tur ud af det, nu når vi alligevel skulle så langt:)



Vi tog en bus fra San José alt for tidligt om morgenen, nemlig klokken 6, og vi skulle være der en time før!! Men efter 8 timer var vi så i  Granada i Nicaragua. Da vi skulle over grænsen, skulle vi have et stempel og bagefter skulle vores bagage ses efter.. Men det var godt nok ikke særlig grundigt, vi skulle blot åbne vores tasker hvorefter en mand bare hurtigt kiggede, uden rigtig at kigge! Så man kunne godt nok nemt smugle noget ind i landet! Men vi havde selvfølgelig ikke noget at skjule, blev bare overrasket over hvor lidt de gjorde ud af, nu hvor de har grænse kontrol..




Byen Granada, som vi tog hen til, er en rigtig flot by i koloni stil, husene er meget anderledes end i San José - i hvert fald i Granada. Der var knald på farverne og bygningerne var rigtig flotte. Dejligt i forhold til husene i Costa Rica, som ikke er noget kønt syn.. Men i Nicaragua er der rigtig mange fattige, mange sov på gaderne og tiggede, meget mere end i Costa Rica. Nicaragua er det næst fattigste land i verden, så havde prøvet at forberede mig på det.. Men det er vel næsten umuligt, det påvirkede mig i hvert fald meget at se så mange fattige. Der var rigtig mange børn som solgte ting på gaderne, formentlig fordi man lettere får medlidenhed med børn end voksne, men tænk at skulle gøre det hver dag fra man er helt lille.. Forfærdeligt at tænke på, men så er det på en måde godt, at Granada er en turistby, så de kan tjene penge på turisterne.

Der var rigtig mange køer og heste som bare gik rundt på vejen uden nogen hyrde! Det var ret sjovt, og bilerne havde et specielt horn, som fik dyrene til at flytte sig, uden at det skræmte dem, da de tit spærrede vejen;) Der var også flere der brugte hestene til at transportere ting i stedet for biler. Og der var rigtig mange der cyklede rundt, da det jo klart er billigere end en bil, så trafikken var meget anderledes end i blandt andet Costa Rica.


Nå men vi havde 3 hele dage i Nicaragua, så vi skulle selvfølgelig ud og være turister, og ville se så meget som muligt. Om lørdagen var vi ude og sejle i kajak! Ja tro det eller ej, men det var faktisk  mega skægt:) Vi sejlede omkring en masse små øer, som er blevet dannet på grund af, at vulkanen Mombacho for mange år siden eksploderede, i hvert fald toppen af den. Så alle de små øer kommer fra vulkanen af, ret cool;) Vi havde to timer til at sejle rundt, og det var utrolig fredfyldt og smukt. På nogle af øerne boede fiskerfamilier, mange kunne se hvordan de vaskede tøj i vandet og hvordan de var nødt til at sejle hen til land for at sælge deres fisk. Det må være ret besværligt at bo så langt væk fra alting og tror de er meget fattige. Det var rigtig spændende at opleve:)

Efter vi havde sejlet gik vi rundt inde i byen og pludselig så vi et dansk flag foran et museum.. Vi blev nysgerrige og gik ind og spurgte hvad et dansk flag lavede i Nicaragua:) Så fandt vi ud af at ejeren af museet for præcolumbiansk kunst i Granada er ejet af en dansker. Sekretæren spurgte om vi ville møde ham, så det gjorde vi på trods af at det virkede lidt sært.. Vi snakkede med ham og han fortalte os om et projekt han havde lavet i Granadas slum, for at få de fattige ud af fattigdommen.


Projektet gik ud på, at han havde bygget en masse huse og så sørgede han for at der flyttede lige mange fattige og middelhavende ind i husene. Efter et år havde alle de fattige fået et job, fordi de havde fået nye kontakter og lært nogle andre mennesker at kende. Det er nu syv år siden han startede projektet - vildt inspirerende og virkelig interessant at høre om. Da han havde besøg af en mand fra organisationen Ibis, som skulle ud og se hans projekt, fik vi lov til at komme med:) På vejen derud så vi det "rigtige" Nicaragua, da Granada jo er en turist by, er den flottere end resten af Niaragua. Husene i slummet var nærmest ikke huse, og folk gik rundt på bare tæer, og der lignede noget der var løgn. Men det var vildt at opleve. Godt nok heldigt at vi lige mødte en mand, som kunne vise os en anden del af Nicaragua! Og skønt at se et projekt som fungerer rigtig godt, hvis bare man har ressourcerne til det og viljen, tror jeg, at man kan gøre rigtig meget for andre mennesker.

Dagen efter tog vi ud til Ometeppe, som er en ø med to vulkaner. Øen var utrolig smuk og det var fantastisk endelig at se en vulkan! Vi sov der en nat og tog så tilbage til Granada igen, da vi skulle have bussen derfra dagen efter. Men Granada er en skøn, og alting var sindsygt billigt! Vi købte på et tidspunkt fire mangoer for 1 kr.!!! Ret vildt!

Er på en måde glad for at vi blev nødt til at tage ud af landet, for det var fantastisk at se et andet land i Centralamerika:)

Regnvejr i regnskoven!

I går efter arbejde tog jeg til Valle de Orosi sammen med tre andre frivillige fra projektet. Valle de Orosi er en by tæt på Cartago - hvor jeg bor. Byen er kendt for at være idyllisk og fyldt med kaffeplantager og varmekilder :) Busturen derhen var utrolig smuk, da det ligger op af bjergene og på vejen så vi orange træer og kaffeplanter. Det regnede en lille smule da vi tog derop, meeen vi tænkte at det hurtigt ville gå over.. Men det gjorde det ikke!

Vi startede med at finde en varmekilde... Vi troede det var meget naturligt og med vandet fra vulkanen tæt på. Vi blev ret skuffet, da vi så at det bare var en opvarmet pool og så endda i regnvejr! Så vi besluttede os for at springe "varmekilden" over. I det mindste fandt vi et lokalt og meget hyggeligt sted at spise frokost, hvor vi fik ris med kylling. De spiser bønner og ris til alt! Det er simpelthen ikke muligt at få et måltid mad uden disse to ingredienser, også selvom der er kartofler til! Lidt mærkeligt men det smager godt :) 

Derefter ville vi finde kaffeplantagen. Man skulle ringe derop inden man kom, så det gjorde vi, men nok lidt forsent! Så der var ikke tid til os den dag, så vi kan først komme derhen på onsdag.. ØV!

Så stod vi der midt i en meget lille og stille by i regnvejr og ville finde på noget at lave.. Så vi tog hen til en National Park i nærheden. Ved virkelig ikke hvad vi tænkte på, for det styrtede ned og vi havde ingen regnjakker med! Med vi tog det med et smil på læben og turen var faktisk mega skæg, jeg hyggede mig i hvert fald :) På trods af regnvejret var regnskoven utrolig smuk, og igennem den var en lang flod og vi så også et vandfald :) Så selvom vi blev drivvåde og turen måske ikke var særlig godt planlagt, så var det mega skægt :)

Så kom kulturchokket..!

Nu har jeg været 2 uger på børnehjemmet Casa de Pan og syntes lige jeg ville opdatere lidt.
Jeg har i mange år drømt om at tage til et fremmed land og arbejde på et børnehjem, og så selvfølgelig lige redde verden på vejen! Men hvem har ikke tænkt på det.. ;) Mit syn på hvad jeg kan udrette hernede, har selvfølgelig ændret sig meget med årene, og jeg er blevet mere realistisk.
Men nogle dage føler jeg, at det er ligegyldigt for dem, at man er der.. De er jo vant til at klare sig selv, men også vant til at der hele tiden kommer nogle oversmarte frivillige for at hjælpe dem med alle deres problemer! Især nogle af de store børn, kan være lidt fjendtlige overfor én.. Altså det er ikke så slemt, at man ikke har lyst til at være der, for der er samtidig mange af børnene, som er glade for at se én, men man kan mærke, at de store har prøvet det mange gange før..

Deres vaskerum, som er fyldt med tøj og er MEGET rodet!

Det er de ældste piger som vasker tøjet, gør rent, vasker op, hjælper de mindste i bad og sætter alle de små pigers hår! Det gør de lige inden de tager i skole.. De skiftes godt nok til det, men det er noget af et job når der bor 30-40 børn i det samme hus!
Det er klart at der bliver hurtigt beskidt, når man bor så mange i samme hus, og her har man jo sko på indenfor;) Det er en helt ny verden at komme ind i, når man træder ind i Casa de Pan. Med det samme møder man en masse glade børn, men som alle kæmper for opmærksomheden. Der er altid larm, men kæmpe smil på læberne:) Så selvom det nogle gange er lidt kedeligt, når børnene er i skole, så elsker de at lege med én og atmosfæren i huset er fantastisk!
Jeg har kun fem uger tilbage og jeg er virkelig bange for at gå glip af noget. Oplever jo kun det her én gang i mit liv, så det er om at nyde det og suge til sig af oplevelserne og erfaringerne mens man er her. Tror måske egentlig at de her børn påvirker mig mere, end jeg påvirker dem, for de er jo vant til det, hvorimod det hele er nyt for mig.

Men børnene er glade og har det godt:)

Men nogle gange vender det sig i mig, når man er vidne til nogle ting, jeg selv ville have gjort anderledes. Fx skal de små børn selv gå på toilettet. Vi har fået at vide, at vi ikke må hjælpe dem med sådan noget, men det er ikke sjovt at stå og kigge på, et lille barn der ikke selv kan gå ordentlig på toilettet, som efterlader toilettet uden at trække ud eller vaske hænder. Hvornår lærer de det så, hvis de ikke lærer det når de er små..
Det værste er, at der er masser voksne, men de sidder bare og drikker kaffe og snakker med hinanden hele dagen.. Det kan godt gøre mig lidt irriteret! Men altså man skal jo heller ikke brokke sig for meget, eller blande sig for den sags skyld. De har jo styret det her børnehjem i masser af år, og de har det jo godt :) Skal bare vænne mig til, at tingene kan gøres anderledes,end jeg lige vil have det hehe :)
Men det vigtigste af det hele er, at børnene er glade og har det godt :)

Så jeg tror bestemt at jeg får en masse ud af det her ophold, og man kan vel godt sige, at jeg har fået noget af et kulturchok! Men det var vel også på tide hehe;)

Lidt billeder fra Casa de Pan

Brittany

Paula

Johan

Meget rodet vaskerum! Der er altid fyldt med tøj! Og børnene leger nogen gange i det, da deres legeplads er i samme rum;)

Solbadning og stjernekiggeri!

I fredags tog jeg fri fra arbejde for at tage til Tamarindo med Maria, og nogle fra hendes arbejde og to andre frivillige. Så vi var en større gruppe, det var sjovt at være sammen med rigtige ticos! Det kalder costaricanerne sig selv;)
Tamarindo er en strand, som ligger ved stillehavet. Vi brugte egentlig bare weekenden på at bade og slappe af i solen, det var herligt:)
Det var over 30 grader, så om aftenen sad vi på stranden og kiggede på stjernerne og det var slet ikke koldt! Her vender månen nærmest på hovedet, så den ligner en skål og karlsvognen vender også på hovedet, altså i forhold til i Danmark! Det er virkelig helt fantastisk at se, og noget jeg slet ikke havde tænkt over, inden jeg tog herhen:)

Det går stadig godt på arbejdet og synes det er rart at være der, selvom der hver dag er nogle ting som overrasker mig.. I dag var vi virkelig mange frivillige, så der var ikke særlig meget at lave! Det var faktisk ret så kedeligt! Men det er klart når vi er så mange.. Men børnene er rigtig søde og sjove at lege med:) Synes stadig ikke at de voksne laver særlig meget og at børnene, selv de mindste, bliver overladt meget til sig selv.. Men de virker nu glade for at bo der:)

I dag og de to sidste dage har det regnet, rigtig meget!! Det øser ned! Det burde ellers først starte, til maj/juni når det bliver vinter her.. De har kun sommer og vinter og lige nu er det sommer, og den eneste forskel fra sommer og vinter her, er at om vinteren regner det rigtig meget.. Men klimaet forandrer sig jo hele tiden, så vejret kan man jo aldrig helt regne med;) Men der bor to andre frivillige her, en pige fra Tyskland og en dreng fra Holland, men de kender hinanden da pigen har boet i Holland de sidste seks år:) Men de er i hvert fald rigtig flinke, og det er rart at have nogle at snakke med:) Tror vi tager i biffen imorgen, det er jo så billigt:) Og efter arbejde er her ikke så meget at lave.. Men er stadig vild med Costa Rica!

Cartago!

Synes lige jeg ville fortælle jeg lidt, om den by jeg nu bor i. Jeg er jo flyttet til Cartago som ligger ca. en time fra San José. Cartago var Costa Ricas første hovedstad og blev grundlagt i 1563. Men i 1723 blev byen ødelagt ekstremt meget på grund af vulkanen Irazú, som ligger her i Cartago. Ingen gad at bygge byen op igen, på det tidspunkt, så man gjorde San José til hovedstaden i stedet, og den har været det lige siden. Ja - jeg har rigtig læst på lektien - tak til Lonely Planet;)

Men det vigtigste i hele byen er Basílica de Nuestra Señora de los Ángeles. Det er den vigtigste kirke i hele Costa Rica, den blev bygget første gang i 1635, men er på grund af de ofte jordskælv/vulkanudbrud blevet ombygget mange gange. Til store højtider kommer folk fra landet over, for at besøge denne kirke - ret sejt;) Den er utrolig stor og rigtig flot:) 

Det er sjovt at være i et land hvor kirkerne faktisk bliver brugt flittigt, og hvor de er i gang med at bygge nye kirker hele tiden. Godt nok en stor kontrast til derhjemme hvor de ligefrem nedlægger dem..

Nå det var lidt om byen, skal til Tamarindo imorgen som er en strand ved stillehavet - har hørt den skulle være utrolig smuk! 

God weekend, Ane.