Synes lige jeg ville fortælle jeg lidt, om den by jeg nu bor i. Jeg er jo flyttet til Cartago som ligger ca. en time fra San José. Cartago var Costa Ricas første hovedstad og blev grundlagt i 1563. Men i 1723 blev byen ødelagt ekstremt meget på grund af vulkanen Irazú, som ligger her i Cartago. Ingen gad at bygge byen op igen, på det tidspunkt, så man gjorde San José til hovedstaden i stedet, og den har været det lige siden. Ja - jeg har rigtig læst på lektien - tak til Lonely Planet;)
Det er sjovt at være i et land hvor kirkerne faktisk bliver brugt flittigt, og hvor de er i gang med at bygge nye kirker hele tiden. Godt nok en stor kontrast til derhjemme hvor de ligefrem nedlægger dem..
Nå det var lidt om byen, skal til Tamarindo imorgen som er en strand ved stillehavet - har hørt den skulle være utrolig smuk!
God weekend, Ane.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar