- Ane Helding Ersgaard

lørdag den 26. maj 2012

Sved på panden og ømme ben!


I sidste weekend var jeg ude og bestige et høøøøjt bjerg.. eller ved ikke om det er lidt overdrevet beskrevet, men puha det var hårdt!
Her i Quebradas, ligger der helt oppe i bjergene et vand-reservat inde i regnskoven. Alt vandet i San Isidro kommer derfra, så det er utrolig vigtigt for byen. Min værtsmor er faktisk den, der står for, at finde frivillige der vil arbejde der, og hun organiserer aktiviteter for dem osv.. Hun har derfor fortalt mig en hel masse om stedet


Selvom jeg synes, at jeg efterhånden har set nok regnskove og burde kende dem ud og ind, så fik jeg at vide af en masse mennesker, inklusiv min familie, at det kunne jeg bare ikke gå glip af! De snakkede alle om, hvor flot der var, og hvor stor en oplevelse det ville være for mig at se.. Hmmm hvad gør man så, man er selvfølgelig et godt eksempel og siger ja tak! Det var nu heller ikke helt forfærdeligt hehe:)


Der er kommet en ny frivillig, en pige fra USA, som også arbejder på skolerne. Så vi tog derop sammen. Hun er en rigtig sød pige, så det var rart at have nogle at følges med. Der er 4 km derop, lyder ikke af så meget, men det foregik op ad bakke hele vejen! Stejl bakke, vil jeg lige have lov til at tilføje! Men vi stod tidligt op, og drog afsted med højt humør:) Da vi endelig nåede derop, tog faktisk kun 50 min, var vi stolte over vores bedrift så tidligt om morgenen! Men.. hvad vi ikke vidste var at det bare blev værre fra nu af.. Det var der jo ingen der havde overvejet at fortælle os, eller også have de glemt det med vilje.. Vi fik et kort og begyndte at trave. Det var skam en flot flot skov, hvor floden går igennem hele skoven, så der var en dejlig afslappet lyd under hele turen. Vi fulgte stierne rundt og det gik ganske udmærket. Men det var dog noget besværligt, at gå på disse såkaldte stier.. De andre regnskove jeg har besøgt har været meget turistvenlige, lette at bevæge sig rundt i, med store stier og endnu større skilte.

Vi så disse mega seje sommerfugle, der er gennemsigtige med røde pletter.

Vi besluttede os for også at tage den længste rute, det skulle vi aldrig have gjort.. Det var en meget meget meget stejl vej, da regnskoven ligger oppe af bjerget. Det tog virkelig lang tid, og jeg overdriver ikke! Det var så stejlt at vi var nødt til at stoppe op flere gange, selvom jeg nu var bagtroppen hele vejen... Der kunne jeg mærke hvor dårlig form jeg er i! Det var nærmest pinligt..
Men da vi endelig kom derop var udsigten altså også til et 12-tal:) Der var rigtig smukt, så vi tog os lige en slapper inden turen nedad. For hvad vi ikke havde overvejet var, at det var endnu svære at komme ned end op.. Da de ikke havde bygget trapper, var det en glat mudder sti blandet med blade, vi skulle følge. Der var intet at holde fast i, så vi måtte bruge grene og hvad vi nu ellers kunne finde til at støtte os med. Vi faldt begge to på numsen et par gange.. Man skulle godt nok holde tungen lige i munden for ikke at falde konstant! Men vi kom ned og vi overlevede!:) Det tog fem timer i alt og mine ben gjorde ondt i flere dage efter! Men vi gjorde det!



Idag har vi holdt Suyens fødselsdag, da hun fyldte 8 år. Hele familien kom til frokost, så det blev fejret med masser af gaver og en meget stor kage:) Imorgen tager jeg med to andre frivillige til Úvita strand, den ligger kun 1½ time herfra, så vi kommer hjem samme dag. Det bliver måske min sidste strandtur her i Costa Rica, underligt at tænke på, så den skal nydes gevaldigt:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar